Ved den årlige sundhedsundersøgelse tjekker vi dit dyrs generelle sundhed
Det er vigtigt at få dit dyr sundhedsundersøgt regelmæssigt, så vi kan opdage eventuelle sygdomstilfælde i tide.
Hvalpe og killinger bør undersøges inden de kommer ud til deres nye hjem, og det er også på dette tidspunkt, at man som regel vaccinerer dem første gang.
Der spørges ind til dyrets generelle trivsel, æde- og drikkelyst samt afføring og urin.
Ved undersøgelsen har du også mulighed for at få en snak med dyrlægen om fodring, adfærd, parasitbehandling mm.
I forbindelse med sundhedsundersøgelsen kan der tilrettelægges et vaccinationsprogram for dit dyr. Se Vaccination – Hund og Vaccination – Kat.
Ved sundhedsundersøgelsen tjekkes følgende:
- Tænder og mundhule
- Slimhinder
- Øjne, ører og næse
- Hud- og hårlag
- Lymfeknuder
- Hjerte og lunger
- Bughule
- Navle og lyske
- Mælkekirtler
- Kønsorganer
- Analkirtler
- Bevægeapparat
- Poter og kløer