Hvorfor er det en god ide at måle progesteron?
Når man planlægger at få hvalpe på sin tæve, er det rigtige parringstidspunkt meget vigtigt for at få succes. Tæver er kun i løbetid 1-2 gange om året, og det er kun få dage af løbetiden, hvor en parring vil føre til drægtighed.
Selvfølgelig kan man bare lade tæve og hanhund gå sammen, men det kan være en både dyr og upraktisk løsning. Mange gange bor tæve og hanhund ikke i nærheden af hinanden, og derfor kan der være meget rejsetid og transportomkostninger forbundet med parringerne. For ikke at tale om betaling for brug af hanhunden. Hvis parringsforsøgene så alligevel ikke resulterer i en drægtighed, er 7 måneder lang tid at vente på den næste løbetid.
Med progesteronmålinger kan man forudsige det rette parringstidspunkt ret nøjagtigt. Med det rette parringstidspunkt øger man kuldstørrelsen samtidig med, at der spares tid og penge på rejseomkostninger og parringer.
Hvad er progesteron?
Progesteron er det kønshormon, der starter og vedligeholder drægtigheden. Progesteron produceres i tævens æggestokke, og koncentrationen af progesteron i tævens blod følger et forudsigeligt mønster gennem cyklus.
Egentlig er det ikke progesteron, der forårsager ægløsning hos tæven, men i stedet hormonet LH. Hvis vi kunne, ville det være optimalt at måle på LH direkte, men det er både besværligt og dyrt at måle LH. Derfor måler vi på progesteron i stedet.
Progesteron måles i enheden nmol/l. I forbrunsten ligger progesteronniveauet meget lavt, typisk under 3 nmol/l. Koncentrationen stiger, efterhånden som tæven nærmer sig den egentlige brunst, og på overgangen mellem forbrunst og brunst når tæven til et punkt, der kaldes LH max. På dette tidspunkt ligger progesteronkoncentrationen mellem 6,4 og 9,5. Det er dette tidspunkt, vi er interesserede i at finde, da vi ud fra LH max kan forudsige tævens ægløsning såvel som det optimale parringstidspunkt og sågar fødselstidspunktet med ret stor nøjagtighed.
Hvornår og hvordan?
Det siger sig selv, at det kræver mere end een blodprøve at finde det optimale parringstidspunkt. Den første blodprøve tager vi, når tæven har været i forbrunsten i 5 dage.
Derefter tager vi en blodprøve hver anden dag, indtil vi når et progesterontal, der ligger mellem 6,4 og 9,5 nmol/l. Så ved vi, at tæven har nået LH max. Tævens ægløsning ligger to dage efter LH max, og efter yderligere to dage er æggene modne og klar til befrugtning. Parringen skal finde sted på dette tidspunkt, det vil sige 4 dage efter LH max. Da sæden er levedygtig i to døgn, og æggene er levedygtige i tre døgn, parrer man typisk på dag 4 og 6 efter LH max.
Typiske tegn på, at tæven er i forbrunst
- Hævede kønslæber
- Blodigt udflåd
- Ændret adfærd
- Tiltrækning af hanhunde (men parring afvises af tæven)
- Øget urin-markering
- Tendens til at strejfe
Hvor mange blodprøver skal der til?
Hvor mange blodprøver, der er nødvendige, kommer an på den enkelte tæves cyklus og varigheden af forbrunsten, der kan variere fra tæve til tæve. Typisk kræver det 2-3 blodprøver at finde LH max. Da enkelte tæver kan have manglende ægløsning til trods for, at det rette progesteronniveau er nået, tager vi altid en ekstra blodprøve 2 dage efter, at LH max er nået. Det er for at bekræfte, at ægløsningen har fundet sted. Du skal derfor regne med, at det er nødvendigt med 3-4 blodprøver i alt.
Hvad skal man være særligt opmærksom på?
Progesteronmålingerne skal være meget nøjagtige, da det er meget små mængder, vi har med at gøre. Det er vigtigt, at man måler på det samme tidspunkt af dagen, da der er dagsvariationer. Tæven skal helst være fastet til blodprøven, da man ved, at et måltid kan nedsætte progesteronniveauet i tævens blod. Derfor er det bedste tidspunkt at tage blodprøven på om morgenen.