Det mest almindelige adfærdsproblem hos katte er urenlighed. Ofte bruger katten kattebakken, men den kan også finde på at tisse eller lave afføring uden for bakken.
Det er meget vigtigt at skelne mellem medicinske og adfærdsmæssige lidelser.
Urinvejsinfektioner er meget almindelige og kan opfattes som om katten er urenlig. Katte med urinvejsinfektioner kan være både urenlige med urin, afføring eller øget markeringsadfærd så som at strinte.
Andre sygdomme (eks. nyrelidelser, diabetes, forstoppelse og mave-tarmlidelser) kan også føre til urenlighed, så det er meget vigtigt, at udelukke disse lidelser først.
Man skal også huske på, at eks. territoriel “strinten” er normal adfærd hos katte, men dette er blot en uønsket adfærd hos kæledyr.
Vær forberedt på, at din dyrlæge kan stille en lang række spørgsmål, f.eks.:
- Beskrivelse af problemet, varighed, forløb og alvorlighed
- Er der en sammenhæng mellem hændelserne?
- Hvad har du allerede gjort for at afhjælpe problemet?
- Beskrivelse af kattens miljø; antal dyr, antal og placering af kattebakker, interaktion mellem andre dyr i husholdningen
- Har katten tidligere været syg?
Der er tre hovedkategorier af urenlighedsproblemer:
- Normal afføring og urinering på uønskede steder (det mest normale problem)
- Markeringsadfærd (hvilket skal skelnes fra decideret urinering)
- Medicinsk sygdom
… Eller en kombination af ovenstående
Når dyrlægen har hørt om sygdomshistorien, vil han ofte undersøge en urinprøve. Det er ikke unormalt, at katten har en medicinsk lidelse, selvom historien tyder på et adfærdsproblem. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at tage en blodprøve for at udelukke nyresygdomme.
Når dyrlægen har stillet en diagnose (enten medicinsk eller adfærdsmæssig), kan der lægges en plan for behandling af problemet.
Det er vigtigt at forstå, at katten i naturen har en masse forskellige muligheder for steder og underlag at urinere og defækere på, men indendøre har de normalt kun et enkelt sted og en bestemt type underlag.
Adfærdsproblemerne kan altså skyldes, at katten ikke kan lide kattegruset, overfladen, placeringen af kattebakken eller det kan være angst-relateret.
Forkert kattegrus
Det er meget normalt, at katte kan blive urenlige, hvis de ikke bryder sig om den type kattegrus, der anvendes, og det kan der være flere årsager til, f.eks.:
- Kattegruset er ikke rent nok
- Katten forbinder kattegruset med noget ubehageligt så som smerte pga. blærebetændelse eller en mave-tarminfektion, eller andre situationer som f.eks. at blive fanget for at skulle have medicin. Lugten af rengøringsmidler eller parfume kan også få katten til at blive urenlig
- For lidt eller for meget grus i kattebakken
- Få katte kan ikke lide kattebakken, hvis den er for ren
Tegn på forkert kattegrus kan være:
- Katten holder sig helt væk fra kattebakken.
- Katten bruger gruset, men graver på siden af bakken, på gulvet eller på andre ting i nærheden af bakken i stedet for i gruset.
- Katten bruger gruset, men ryster poterne meget før og efter
- Katten graver ikke i gruset før den besørger
- Katten strækker sig over bakken for at undgå at røre ved gruset
- Katten bruger gruset, men skynder sig ud af bakken efterfølgende
- Katten mjaver imens den anvender bakken
- Katten starter med at urinere i kattebakken i normal position, men ender med at stå op, så urinen løber uden for bakken
Der er flere tiltag man kan prøve for at løse problemet:
- Hold kattegruset rent og sørg for, at der ikke er tilsat duft til gruset. Nogle katte kan ikke lide disse dufte
- Brug ikke rengøringsmidler, men anvend i stedet meget varmt vand til at rengøre kattebakken
- Afprøv forskellige typer kattegrus i en uges tid ad gangen
- Lav altid ændringer gradvist! Hvis du vil ændre på placeringen af bakken, bør du sætte en ny på det nye sted i nogle dage imens den gamle gradvist flyttes over mod den nye placering. Det samme gælder for udskiftning af type af kattegrus
- Mange katte foretrækker at have to kattebakker – en til urin og en til afføring
Forkert overflade
Det er meget normalt, at katten finder en anden overflade at urinere på end den der er i kattebakken. Det foretrukne er ofte gulvtæppe eller andet stof. Studier viser, at katte foretrækker blødt ”små-kornet” kattegrus, hvorfor sand ofte er at foretrække. Katte bryder sig generelt ikke om avispapir og små pellets.
Nogle katte foretrækker en glat overflade så som gulv, håndvask eller badekar. Disse katte har det ofte bedst med en tom kattebakke eller en bakke med meget lidt grus i.
Gulvtæpper udgør et særligt problem, da de er nærmest umulige at rengøre fuldstændigt. Lugten af katteurin er meget gennemtrængende, så i nogle tilfælde er det nødvendigt at udskifte tæppet.
Hvis katten f.eks. springer op på et bord og urinerer, kan man sætte dobbeltklæbende tape op på kanten af bordet. De fleste katte bryder sig ikke om den klistrende fornemmelse.
Der er mange kreative måder til at få katten til at stoppe med at urinere i et bestemt område, men det er også nødvendigt at træne katten til at bruge kattebakken igen, ellers risikerer man, at katten blot finder et nyt sted at urinere. Nogle gange hjælper det at isolere katten på et mindre område (eks. badeværelset) med kattebakken imens den er alene hjemme for så gradvist at lukke den ud på mere og mere plads. Dette skal forsøges i minimum to uger. Det er vigtigt at sikre sig, at mad- og vandskålen aldrig er for tæt på kattebakken, da de fleste katte ikke bryder sig om at besørge i nærheden af deres mad. I starten lukkes katten ud af rummet kortvarigt og hvis det går godt, kan man gradvist forlænge tiden.
Forkert placering
Kattebakkens placering kan, for nogle katte, forbindes med noget ubehageligt (smerter, frygt, dårlig lugt). De fleste katte foretrækker et let tilgængeligt men privat sted. Placer ikke bakken ved siden af noget støjende som f.eks. en vaskemaskine eller tørretumbler. Nogle katte kan bedst lide åbne kasser – andre foretrækker lukkede.
Frygt-relaterede årsager
Urenlighed kan også skyldes angst eller stress. Det er vigtigt, at man har rigeligt med kattebakker (som minimum en kattebakke mere end antal katte).
Typer af stress:
- Separationsangst; opstår ofte hvis ejeren er væk i længere tid. Urenligheden viser sig ofte efter 8-12 timer, hvor katten kan have diarre og destruktiv adfærd. Dette kan forebygges ved hjælp af træning eller medicin.
- Frygt; katte som normalt er sky eller frygtsomme vil ofte ikke komme frem for at gå i kattebakken. I nogle tilfælde skyldes det bestemte ting (f.eks. en hund, kat, person eller lyd), som kan fjernes eller flyttes. Hos disse katte kan det være en god ide, at sætte en kattebakke i et ”sikkert” område for katten.
- “Overbelægning”. Nogle katte kan sagtens leve med 20 andre katte, mens andre ikke en gang kan tolerere en enkelt anden kat. Her kan en løsning være, at opdele kattene i grupper i separate rum og øge pladsen i rummet vha. hylder og andre ting de kan springe op på. Efter noget tid, kan man prøve at reintroducere kattene for hinanden.
Prognosen for urenlige katte er meget forskellig. Det er vigtigt at få stillet en korrekt diagnose. Faktorer som varighed og alvorlighed spiller en stor rolle for chancen for succes.
For nye killingeejere er der en række trin man kan foretage sig fra starten for at undgå problemer med urenlighed:
- Sørg for at kattebakken står på et lettilgængeligt privat sted
- Hav minimum én ekstra kattebakke pr. kat (har du to katte, bør du have tre kattebakker)
- Anvend fint kattegrus uden duft
- Sæt ikke vand og mad ved siden af kattebakken
- Fjern afføring og urin fra kattebakken mindst én gang dagligt. Skift kattegrus mindst én gang ugentligt
- Undgå at skræmme eller fange katten imens den er i kattebakken
- Skæld aldrig katten ud for at være urenlig
- Lav altid ændringer gradvist
- Kontakt din dyrlæge med det samme din kat viser tegn på urenlighed
- Vent ikke til det er blevet et indgroet problem