I denne uge har vi behandlet Yoko, en islandsk fårehund, som pludselig blev meget halt under en gåtur med sin ejer i CE Flensborgs plantage ved Borup Hede.
Da Yoko kom ind på klinikken havde hun tydeligvis ondt i benet, som var meget hævet.
Vi tog røntgenbilleder for at udelukke at noget var brækket. Her var der intet at finde.
Eftersom benet hævede yderligere og Yoko’s tilstand forværredes, bliver hun indlagt til næste dag. Vi havde mistanke om, at hun kunne være blevet bidt af en hugorm og behandlede hende derfor med væskedrop, binyrebarkhormon og antihistamin.
Yoko’s tilstand var meget bedre næste morgen og vi kunne derfor sende hende hjem.
Yoko kom til kontrolbesøg på dag 3, hvor hun havde det endnu bedre end dagen forinden. Hun vil i den kommende uge komme til kontrol, så vi kan holde øje med hendes ben.
Info om hugormen
Hugormen er den eneste vildtlevende giftslange, der findes i Danmark. Den blev fredet i 1981 i forbindelse med Miljøministeriets fredning af alle danske krybdyr og padder.
Hugormen forekommer oftest i hede- og klitlandskaber i Nord- og Vestjylland, og kommer frem fra sit vinterhi i marts og går i hi igen i november.
Sommermånederne er altså højsæson for hugorme. Hugormens størrelse varierer fra ca. 30 cm til over en meter – hunnerne er de største.
Der findes to slags slanger i Danmark – hugorme og snoge. Hugormen er kendetegnet ved at have en mørk zigzag stribe hen ad ryggen, i modsætning til snogen, som normalt er helt sort med to gule nakkepletter. Snogen er ikke giftig. Hugormen er i familie med klapperslangen, og dens gift minder derfor om klapperslangens. Når hugormen bider føres giften fra giftkirtlerne ud gennem de hule gifttænder og ind i byttet. Giften beskadiger blodkarrene og ødelægger de røde blodlegemer.
Biddet forårsager voldsom smerte, hævelse, blødning og ødelæggelse af muskelvævet. Symptomerne udvikles meget hurtigt, og det er derfor vigtigt, at søge dyrlægehjælp straks ved mistanke om hugormebid. Dyret bør, så vidt muligt, holdes i ro, da bevægelse øger spredningen af giften i kroppen. Dyrlægen vil ofte behandle dyret med væskedrop, binyrebarkhormon og antihistamin. Symptomerne vil ofte være aftaget efter en uges tid.
Kilde: Abrahamsen, Annebeth
“Hugormebid hos hund”