Får er meget modtagelige for orm, især ved afgræsning på fugtige, lavtliggende enge eller på arealer, der bliver brugt til afgræsning år efter år.

Symptomerne ses mest hos lam, evt. hos 1-årige får. Der ses nedsat tilvækst, afmagring, slaphed, blodmangel og snavset haleparti (på grund af diarre). Ved Haemonchus ses blodmangel og fast, mørkfarvet gødning.

For at iværksætte en behandling eller et foldskifte i tide, er det vigtigt at kende smittepresset i flokken. Til det skal der opsamles gødning fra 5-10 dyr afhængig af flokkens størrelse. Dyrlægen laver så en ægtælling ved at tælle ormeæggene i mikroskopet. Resultatet angives som EPG (æg pr. gram gødning).

Ud fra resultatet afgøres det, om en behandling er nødvendig. Ved et EPG over 400 er behandling ofte nødvendig.

De hyppigste orm hos får er Ostertagia (den brune maveorm), Trichostrongylus, Haemonchus (den store løbeorm) og leverikter, men Nematodirus, Cooperia, Trichuris (piskeorm) og Strongyloides (trådorm) ses også.

Her ses et leverikte-æg i mikroskopet.